Velkommen til Snorgaardens Rideklub Langholt
SRLa - et godt sted for alle!
SRLa's VISION

 

Snorgaardens rideklub er et godt sted for alle, unge som gamle, bredde som elite. Det er et sted hvor der sker noget, og et sted hvor sikkerhed prioriteres højt.

Der er stor fokus på trivsel blandt medlemmerne. Der er en åben og positiv dialog om styrkerne i klubben ved at have medlemmer fra alle samfundsgrupper, herunder tosprogede, familier med mange ressourcer, familier med færre ressourcer. Alle er forskellige - men ingen er anderledes.

Alle i og omkring rideklubben er meget bevidste om, at de har et ansvar for at bevare og udbygge denne holdning og klubånd.

Rideklubben tilbyder undervisning på alle niveauer. Både af eksamineret beridere og uddannede instruktører.

Der er mange undervisningshold, der undervises børn med specielle behov, herunder autister og børn med indlærings- og sociale vanskeligheder. Flere af klubbens juniorryttere hjælper med i undervisningen på disse hold samt på elevholdene for de nye og yngste ryttere. Det giver et unikt forhold og fællesskab på tværs af alder og ridemæssig erfaring.

For at styrke trivslen blandt specielt klubbens unge, er der mange aktiviteter.

- Klubweekend med overnatning for klubbens juniorryttere med et dannende tema som f.eks. hvordan der skabes et godt fysisk og socialt klima for såvel ryttere og heste i klubben.

- Fællesture til bla. Fårup Sommerland, skøjtehallen, bowlinghallen mv.

- Filmaften med overnatning, julefrokost for de unge.

- En ugelang ridelejr i den første uge af skoleferien for børn og unge i alderen fra 5 - 18 år. Her udbygges relationerne, ridekundskaberne, de sociale kompetencer og deres selvindsigt. Det sker gennem teambuilding og andre udfordringer.

- Klubben afholder pt op til 4 stævner årligt hvor rytterne får mulighed for at afprøve deres ridefærdigheder, blive bedømt af en dommer og lære at konkurrere på en hensigtsmæssig måde. Rytterne får her mulighed for at afprøve deres samarbejde med hesten i en eksamenslignende situation hvilket giver erfaring om samarbejde og præstation under pres - en erfaring de kan bruge i mange situationer livet igennem.

I Rideklubben er vi rigtig gode sammen og der er altid bred opbakning til initiativer og frivilligt arbejde.

Kontakt:
Snorgaardens Rideklub Langholt
Kyvsgårdvej 26
9310 Langholt
SRLa formand: Lisa Kristiansen, tlf. 22 88 32 86 eller email: lisa.engsighus@gmail.com
Undervisning og opstaldning kontakt Lisbeth Tjell, tlf. 61 54 01 10.
Vejbeskrivelse til Snorgaarden:
1. Tag frakørsel nr. 18 og sving mod Langholt og fortsæt ca. 2 km.
2. Drej til venstre ad Gravsholtvej (skilt mod kartoffelmelsfabrikken) og fortsæt ca. 1 km.
3. Drej til højre ad Kyvsgårdvej og fortsæt 1 km.
4. Drej til højre ved Snorgaardens skilt og fortsæt forbi stalden til P-pladsen.
Opstaldning:
SRLa holder til på det smukke "Snorgaarden", som ejes og drives af Lisbeth og Olav Tjell. Kontakt Lisbeth på tlf. 61 54 01 10, hvis du er interesseret i opstaldning.
Snorgaarden tilbyder opstaldning i store bokse for både heste og ponyer i alle størrelser. Stalden er indrettet med godt 50 bokse og er opdelt i tre mindre afsnit.
Mellem de tre stalde har vi et opsadlingsområde med 9 spiltov og et vandspiltov.

Heste og ponyer lukkes dagligt på fold i grupper. Snorgaarden har store luftefolde med stråfodder i vinterhalvåret og store græsfolde i sommerhalvåret. De har selvfølgelig altid adgang til frisk vand.

Opstaldning inkluderer ud- og indlukning samt fodring og udmugning. Snorgaarden fodrer bla. med godt wraphø af egen produktion.

På Snorgaarden findes både et 20x60 ridehus med tilskuertribune, mindre 16x24 ridehus, 3 stk. 20x60 udendørs dressurbaner og stor sand springbane samt mulighed for turridning. Hal og baner er lejet på fuld tid af SRLa.

Med venlig hilsen
Snorgaardens Rideklub Langholt
Hold i dag

Instagram