Klubmodul henter siden
Ridelejr 2019 - 11-21 årige medlemmer
Tilmeldingsfrist er overskredet
- Sommerferien nærmer sig og det er derfor tid til at tilmelde sig Snorgaardens årlige ridelejr i uge 27.



Hvordan foregår ridelejren?
Igen i år er aldersgrænsen mellem ”De små” og ”De store” 11 år (årgang 2008). Man skal derfor være fyldt 11 år eller blive det senere på året, for at kunne deltage hele ugen og være én af ”De store”.
Alle deltagere ankommer søndag den 30. juni. ”De små” deltagere tager hjem efter 2 dage (det vil sige tirsdag den 2. juli efter aftensmad), mens ”De store” afslutter ridelejren med en grillaften, fredag den 5. juli.
De deltagere der er taget hjem om tirsdagen, samt deres forældre og søskende, er meget velkomne til at komme igen om fredagen og deltage i grillarrangementet ??
Deltagere der er under 7 år og gerne vil overnatte, skal medbringe en mor eller en far minimum den ene nat.
Det er desuden en betingelse for ”De store”, der ønsker at være der alle 5 dage, at man er fuldstændig selvhjulpen. Det vil sige, at man selv er i stand til at hente ponyen/hesten på folden, sadle op og af, og overordnet kan klare sig selv og håndtering af sin hest/pony. Man kan ikke forvente, at der vil være hjælp til disse ting, når man er én af ”de store”.
Hvis man aldersmæssigt er en af ”de store”, men kun har lyst til at deltage de første to dage, kan dette også sagtens lade sig gøre. Prisen vil være den samme som for de 0-10 årige. Husk at anføre dette på tilmeldingsblanketten.
Hvis man af den ene eller anden årsag ikke ønsker at overnatte, er dette også ok. Så kan man bare komme om morgenen og starte dagen med morgenmad sammen med alle de andre.
Hvem kan deltage i Snorgaardens Ridelejr?
Alle unge ryttere fra 0-21 år, kan deltage på Snorgaardens Ridelejr.
Medlemmer af Snorgaardens Rideklub, kan låne en pony af Lisbeth og Olav, som de plejer ved undervisning.
Ryttere der ikke er medlemmer af Snorgaardens Rideklub, skal selv medbringe hest/pony. Husk at hest/pony skal have gyldigt vaccinationsbevis (medbringdette).


Hvad koster det at være på SRLA´s ridelejr?
Ridelejren koster:
Medlemmer af SRLA, der er mellem 0-10 år: 350,- kr. (søndag – tirsdag)Ikke medlemmer der er 0-10 år: 500,- kr. (søndag – tirsdag)Medlemmer af SRLA der er mellem 11 og 21 år: 800,- kr. (søndag – fredag)Ikke medlemmer der er 11-21 år: 1000,- kr. (søndag – fredag)Beløbet dækker al forplejning og diverse aktiviteter.


Hvad laver man på ridelejr?
Selve programmet er, indtil videre, en hemmelighed, med undtagelse af følgende:
Ridelejren starter søndag den 30. juni med indkvarteringmellem kl. 19:00 og 20:00. Omkring kl. 20:30 regner vi med at alle forældre (som ikke skal overnatte) og søskende er taget hjem igen. Her vil vi rede senge, indrette sovepladser i ridehallen og ellers hygge os lidt, før vi skal sove.

For de 0-10 årige er ridelejren slut tirsdag den 2. juli efter aftensmad, omkring kl. 19:30. I de 2 dage skal du bl.a. have rideundervisning af ”De store” ryttere, være med til forskellige lege og lave en masse sjov og ballade med de andre deltagere.

For de 11 - 21 årige vil de første 2 dage gå med at hjælpe ”De små” fra ca. kl. 08.00 – 19.00. Der vil være små frirum indimellem. Resten af tiden vil være til egen disposition. Dvs. man kan ride en tur, spille kort o. lign. De sidste 3 dage er ret hemmelige, men vil umiddelbart byde på dressur- og springundervisning, overraskelser, udfordringer for både hest og rytter og vigtigst af alt - rigtig meget hygge!

Ridelejren slutter fredag den 5. juli. Aftal med dine forældre og søskende, at de kommer ved 18:00-tiden – husk at de, der er taget hjem om tirsdagen, også gerne må komme og deltage i grillaftenen. Rideklubben sørger for grillmad – dine forældre og søskende skal bare tilmelde sig på vedhæftede tilmeldingsblanket. Maden koster kr. 80,00 for voksne og kr. 55,00 for børn/søskende – din grillmad er naturligvis inkluderet i prisen for ridelejren.
Rideklubben vil desuden sælge øl og vand til rimelige priser.
Mobilfri ridelejr
Man må meget gerne medbringe sin mobiltelefon, men vores erfaring siger, at det er bedst hvis vi opbevare den det meste af tiden. Så man får lov at have den kort tid om morgenen og igen om aftenen inden man går i seng, så man evt. kan ringe/skrive og sige godmorgen/godnat til mor og far. Vi afprøvede dette tiltag første gang for et par år siden – og med stor succes! ??

Praktisk information:
Du skal sove i den lille ridehal sammen med rigtig mange andre ryttere, så det kan være en god ide at have navn på dine ting.

Hvad skal man have med på ridelejr?
Du skal blandt andet medbringe følgende:
Ridetøj og udetøj/overtøj (praktisk tøj og noget der gerne må blive beskidt).Almindeligt tøj til hverdagsbrug.Fodtøj du kan gå langt i/ride i osv.Tøj du kan være fysisk aktiv i.Sovepose + liggeunderlag/luftmadras (De 2 første dage sover man holdopdelt. Så sørg for at have egen luftmadras med, der ikke skal deles med bedsteveninden/søster el.lign. ??)Lommelygte.Toilettaske med vaskegrej og tandbørste.Lidt lommepenge (rideklubben sælger slik, is og sodavand).En masse godt humør.Hest/pony + udstyr til spring og dressur. (Dette gælder selvfølgelig kun, hvis du medbringer egen Hest/pony).VIGTIG! Ved tilmelding så husk at skrive i kommentarfeltet, hvilken pony/hest du medbringer, hvis du altså har egen eller part. Hvis du skal låne en pony/hest, så skriv navnet på de 3 ponyer du helst vil ride på. Så forsøger vi at få fordelt ponyerne på bedste vis.


OBS – OBS!
Rideklubben har, som de fleste ved, ingen forsikring, det betyder at det alene er deltagerens egen forsikring der skal dække rytteren ved et eventuelt uheld (ligesom ved den daglige undervisning). Under ridelejren skal rytterne køre i private biler (evt. bus) til og fra aktiviteter. Alle vil selvfølgelig blive fastspændt i bilerne. Hvis man skal sidde på selepude eller i stol, må denne gerne medbringes.
Ved ankomst søndag aften, skal vi have en underskrift af en forældre/værge, hvor I giver lov til at jeres barn/børn køre i bus/privat bil, samt at I er indforstået med, at det er jeres egen forsikring der skal dække barnet under ridelejren.

Det var det vi kunne komme i tanke om – hvis der er noget vi har glemt, skal du endelig medbringe det alligevel
Er der spørgsmål, så ring eller skriv til Lisa på 22883286.
Vi glæder os til nogle hyggelige og sjove dage og håber at du har lyst til at deltage
Mange hilsner og forhåbentligt på gensyn
Snorgaardens Rideklub Langholt
Tilmeldte
24 /31
Tilmeldingsfrist
24.06.2019
Tidspunkt
30.06.2019 kl. 19.00 - 05.07.2019 kl. 20.00
Sted
Snorgaardens Rideklub Langholt
Pris
800,00 kr.
Hold i dag

Instagram