Klubmodul henter siden
Dressur
4
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info
Omfatter undervisningshold fra trækkehold til øvet dressur. 
Der undervises i 50 min. De sidste 10 min er til omskiftning mellem holdene. 
 
For at vi kan sikre den bedst mulige holdsammensætning og tilpasning til niveau, kan der ikke meldes til et hold eller flyttes mellem holdene uden forudgående kontakt med klubbens undervisningsansvarlige.
 
Ønsker du at tilmeldes et hold eller flytte til et andet hold, bedes du kontakte Lisbeth Tjell på tlf. 61 54 01 10. 
 
Klubben forbeholder sig ret til at afmelde ryttere, der ikke har truffet forudgående aftale om tilmelding til et hold. 
 
Har du ikke egen hest/pony eller part, skal du betale ponyleje for hvert hold du er tilmeldt (dog undtaget specialholdet, hvor ponylejen er indregnet).

Trækkehold: For de mindste. Hver lille rytter får "sin egen" pony og pige til at trække. Vi leger balance og tillid til ponyen ind i børnene, i et tempo hvor alle kan følge med.

Juniorhold: Børnene opdeles på hold efter erfaring. Vi træner balance, opstilling, respekt for ponyen, fremaddrivende, vendende og anholdende hjælpere gennem både let dressur, cavalettis, små spring, ponygames, ringridning og turridning. Når der er behov for det, vil der være ekstra hjælp til opsadling og ridning.

Dressur: Rytterne arbejder målrettet med opstilling, balance og forfinelsen af hjælperne til de forskellige dressurøvelser. Rytterne opdeles på hold efter erfaring.

Ponygames: Rytterne arbejder mod let at kunne styre deres pony i de mange forskellige lege på ponyernes præmisser. Rytterne træner balance, samarbejde og tillid mellem pony og rytter. Det er dressur på en super sjov måde!

Afbud: Ring eller sms til din underviser, hvis du bliver forhindret eller forsinket til en ridetime. 

Ferielukket: Elevundervisningen holder ferie samtidig med skoleferien i Aalborg kommune. Dog ikke sommerferie - her er holdundervisningen kun lukket i juli måned. Der startes derfor op igen 1. august.

Ved tilmelding til hold er juli måned automatisk sat op til betalingsfri måned.
 
Hvis der rides på flere hold i ugen, gives der 30% rabat på det billigste hold (ikke på ponylejen). Hvis du er tilmeldt flere hold, så kontakt kasseren (kasserer@srla.dk).  

Når du vil stoppe med at ride undervisning skal der gives besked med en måneds varsel til den 1. i måneden inden du vil stoppe.

 
Læs mere
Juniorhold (hold for de mere rutinerede ryttere).
Tid/Sted
Tirsdag 18:30-19:30 Snorgaardens Rideklub Langholt, Ridehal/dressurbane

Hold i dag

Instagram